Danmarks Jernbanemuseum


Store oplevelser på Danmarks Jernbanemuseum

Danmarks Jernbanemuseum ligger i centrum af Odense. I den rustikke remisebygning fra 1954 oplever I den danske jernbanehistorie fra Danmarks ældst bevarede lokomotiv fra 1868 til et stort dieselelektrisk lokomotiv. Der er adgang til mange af museets lokomotiver og vogne, så I kan være lokomotivfører i det kæmpestore damplokomotiv eller passager på et ubekvemt træsæde i en gammel passagervogn. Gå mellem jernkæmperne, kig ind i de royale vogne, prøv rejselivet på 1. klasse og oplev de anderledes genstande som sneploven, skinnebilen og den toetagers Klampenborg-vogn.

Der er nok til timers fascination og leg i det store museum for hele familien og flere generationer.

For små og store

Vores lokomotiver og vogne fascinerer alle. I er velkomne til at røre, føle, lege og give fantasien frit spil. Tag de mindste gæster med på Børnebanegården, vores populære lege- og læreland, som er en banegård i børnestørrelse. Her kan børnene lege lokomotivfører, sælge billetter, bemande kontroltårnet og rejse til fjerne steder. Besøg også legeområdet, hvor I kan bygge løs med skinner, tog og klodser. Hver dag kører det populære minitog inde eller ude, afhængig af vejret. Prøv så mange gange, I har lyst.

Alle aktiviteter er gratis, når først entréen er betalt.

Der er altid mange aktiviteter i skolernes ferier. Se mere på www.jernbanemuseet.dk

Børn under 5 år har GRATIS entré.

Åbningstider
02/01/2016 - 23/12/2016 Mandag - Søndag 10:00 - 16:00
26/12/2016 - 30/12/2016 Mandag - Fredag 10:00 - 16:00

Opdateret af:

VisitOdense joan@visitodense.com
 

Kontakt

Adresse

Dannebrogsgade 24
5000 Odense C

Telefon

+45 66136630

Fax

+45 66190220

Fakta

  • Faciliteter

    • Museumsbutik/Kiosk
    • Parkeringsplads for busser
    • Medbragt mad er tilladt
    • Museet rummer levendegørelse
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Aktiv deltagelse mulig
  • Klassifikation

    • Tilgængelighed - Nem adgang
    • Johanneskors
  • Rabatter

    • Odense Oplevelsespas
  • Samlingernes emne

    • Kulturhistorie

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

  • Se geokoordinater

    Longitude : 10.386991
    Latitude : 55.402471

Del denne side