Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!

H.C. Andersen Marathon

Fra seksårige unger, der ivrigt spæner ud på deres første minimarathon på 4,2 km over spændte debutanter har trænet intensivt til deres første hel- eller halvmarathon til erfarne atleter, der har stået ved startlinjen mere end 100 gange før.

Du vil opleve dem alle i en eventyrlig atmosfære af vilje til at bryde personlige grænser og udleve sine drømme i motionens tegn, når der står H.C. Andersen Marathon på menuen.

Det fynske marathonløb er et eventyr for alle – såvel den lille lynhurtige afrikaner, som efter al sandsynlighed bliver den første, som krydser målstregen som for den sidste motionsløber, der slæber sig ind på Odense Atletikstadion efter næsten seks timer på de odenseanske landeveje.

Som tilskuer på fortovet eller i grøftekanten spiller du også en væsentlig rolle i det fynske eventyr, da opbakningen undervejs er af uvurderlig betydning for løberne.

Vil du opleve et af de magiske højdepunkter undervejs kan du med fordel tage opstilling i krydset ved Kongensgade og Vestergade. Her passerer løberne forbi hele fire gange og den tidligere eliteløber Allan Zachariasen vil kyndigt guide dig igennem strabadserne fra speakerboksen.

Under løbet vil der være masser af aktivitet i området omkring Odense Idrætspark. I idrætshallen er der sportsmesse med masser af gode tilbud på alt det udstyr du i hvert fald ikke må gå ned på som løber, og børnene kan slå sig løs i gymnastikhallens mange spændende faciliteter.

Det odenseanske marathon har 15 år på bagen, og har ry for at være en særdeles velorganiseret løb. Desuden er det det eneste sted i Europa, hvor du som kvinde kan deltage i et halvmarathonløb kun for medsøstre.

H.C. Andersen Marathon ser frem til at byde alle deltagere og tilskuere velkommen til Odense.
 
 

Åbningstider

01/10/2017 - 01/10/2017 Søndag

Del denne side

Opdateret af:

VisitOdense joan@visitodense.com
 

Kontakt

Adresse

Odense Idrætspark
5200 Odense V

Fakta

  • Type

    • Sport
  • Udvalgte events

    • National event

Find vej

Find vej til dette sted

Fra

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.349700333
Latitude : 55.396868581